Driftsmedarbejder i Odense ZOO

Drømmer du om at skabe de perfekte fysiske rammer for gode oplevelser og fantastisk dyrevelfærd?

Så har du her en unik mulighed for at blive en del af et dedikeret team i Odense ZOO, der hver dag arbejder sammen om at skabe mindeværdige gæsteoplevelser, give dyrene de bedste rammer og udvikle en bæredygtig attraktion med 500.000 besøgende om året.

Har du en teknisk uddannelse, hænderne rigtigt skruet på og en god evne til at finde den rette og til tider kreative løsning, er du måske den nye kollega, vi leder efter til Team Teknik i Odense ZOO.

Vi forestiller os, at du har en uddannelse som fx vvs'er, smed, auto- eller lastvognsmekaniker eller anden metal-uddannelse. I stillingen kan du se frem til en varieret række af opgaver, der dækker både traditionelle driftsopgaver og løbende vedligehold af mange forskellige anlæg og tekniske installationer.

En af opgaverne vil være at vedligeholde og drifte de store rensningsanlæg, som renser vandet i søko-, pingvin-, krokodille- og søløveanlægget. Din arbejdsdag vil være alsidig, hvor du udover drift af vandbehandling og anden teknik også hjælper i teamet med forefaldende arbejde. Op til skoleferier vil du assistere et hold, som pynter op i ZOO til bl.a. halloween, jul, lysaftener og påske. Alt i alt er der mange praktiske gøremål.

Du vil indgå i et team bestående af teknisk personale, gartner, tømrer, timeansatte driftspersonale og maskinmesterelever i praktik.

Du skal regne med at have arbejdstider på forskudte tidspunkter samt i weekender og helligdage. Du vil også indgå i en rådighedsvagt, som går på skift blandt det tekniske personale.

Vi ønsker en dygtig og kreativ kollega, som i samarbejde med de øvrige kollegaer sikrer en stabil drift af ZOO. Kan du se dig selv som vores nye kollega, modtager vi gerne din ansøgning senest torsdag den 31/10 2024 kl. 12:00.

Der afholdes samtaler den 18. og 19. november. Jobstart vil være snarest eller den 1/1 2025.

Evt. spørgsmål til jobbet stiles til maskinmester Anker Damgård: 4062 0360


 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 31. oktober 2024, 12:00
Kontaktperson:
Nina C Christensen
Arbejdssted:
Sdr. Boulevard 306 5000 Odense C
Odense Zoo
Sdr. Boulevard 306, 5000 Odense C
Telefon: +45 66 11 13 60